Du har garanteret set det på TV. Skiskytterne, der dyster på langrend og skydning. Puls og koncentration, intensitet, spænding og ekstrem konkurrence. Nu er muligheden her for selv at prøve kræfter med sporten. Vi skifter skiene ud med løbesko. Men ellers er alt andet nøjagtig det samme.
I kan både deltage som øvede biatleter og som helt nye, der bare vil udfordre hinanden i en anderledes spændende løbekonkurrence.
Konkurrencen afvikles som enkeltstart, hvor voksne løber 5x1,5km, børn 5x550m og skyder 4 serier af 5 skud. Hver forbier straffes med en strafrunde på 70 m for voksne og 35 m børn. Der skydes med rigtige biatlon rifler cal. .22. Det er et våben, som alle kan håndtere med lidt kyndig instruktion og hjælpemidler. Der serveres lidt frugt til at få energien tilbage ved målstregen.
Som nybegynder har du tre muligheder for at forberede dig til løbet:
1) Du er velkommen til at deltage i en af vores Intro-træninger. Vi kommer til at holde nogle ekstra Intro-træninger op til løbet. Tid og sted for dem bliver også annonceret via BallerupBiatlons åbne Facebook-gruppe.
2) Spring ud i oplevelsen alene med den helt basale sikkerhedsinstruktion, som du får ved introduktion og indskydning forud for din starttid.
3) Tag skridtet fuldt ud og og meld dig ind i BallerupBiatlon. Så får du adgang til alle vores forskellige klubtræninger, sær-arrangementer, løb, etc. Kontakt os direkte for at høre mere om det.
Der er personlig introduktion til konkurrencen og instruktion i skydning forud for løbet. Rifler og udstyr stilles til rådighed til alle i Intro-klasserne. Man behøver blot almindeligt løbetøj tilpasset vejret.
Deltagelse i Øvet-klassen kræver dokumenteret erfaring med stående skydning og adgang til eget ('låne'-)våben. Vi anbefaler at nye biatleter stiller op i Intro-klasserne.
Vil du se billederne fra tidligere versioner af "Skiskydning i løbesko"?
08:30: Registrering og afhentning af startnummer starter. Afhent dit nummer senest 15 min før din tildelte introtid.
09:00: Intro og indskydning starter. Intro afholdes i bølger af 10 deltagere hvert kvarter henover dagen. Mød op senest 15 min før din tildelte introtid. Forhåndstilmeldte får introtid tildelt og tilsendt pr. e-mail senest torsdagen før. Introtiden offentliggøres på stævne-hjemmesiden.
09:30: Konkurrence starter. Enkeltstart med 1:30 minutters interval mellem hver start..
Intro-klasser
Børn 10-14 år
Intro Junior Herre 15-20 år
Intro Junior Dame 15-20 år
Intro Dame fra 21 år
Intro Herre fra 21 år
Intro Veteran Dame fra 45 år
Intro Veteran Herre fra 45 år
Intro Super Veteran Dame fra 60 år
Intro Super Veteran Herre fra 60 år
Børn
Hver deltagter løber 5x550m; Skydning 4x liggende m støtte; Strafrunder 35m.
Alle Intro-klasser (minus Børn)
Hver deltagter løber 5x1,5km; Skydning 4x liggende m/u støtte og rem; Strafrunder 70m.
Du kan se løberuterne her:
(Vi forbeholder os retten til at justere på ruterne!)
Er du ny i sporten, eller vil du bare være godt forberedt? Så har vi til tidligere løb samlet lidt yderligere deltagerinformation, som du kan bruge til at blive helt forberedt. Se for eksempel deltagerinformationen fra sidste år.
Brug tilmeldingsformularen senest mandag den 7. oktober 2019 klokken 20:00 efter først til mølle princippet. Deltagermax: 300.
Voksen og Junior: 300,- kr. pr. deltager.
Børn: 250 kr. pr. deltager.
Vær opmærksom på at udvalgte startgrupper er blevet udsolgt ved tidligere løb! Så hurtig tilmelding tilrådes, hvis der er særlige ønsker til starttiden!
Deltagerprisen er inklusiv ammunition, indledende instruktion, lån af alt nødvendigt udstyr, personlig assistance på skydebanen (kun Intro-klasser), frugt, live løbstider, chip tidtagning og adgang til introtræninger forud for løbet.
Hvis du kender nogen, som du gerne vil starte sammen med, så skal bare sørge for at tilmelde Jer med det samme teamnavn. Så sørger vi for resten!
Eftertilmelding
Det vil være muligt at eftertilmelde sig på løbsdagen, hvis der er ledige pladser eller er kommet afbud. Det koster 375 kroner pr. deltager og der betales kontant eller via Mobilepay på dagen.
Vil du vide mere om "Skiskydning i løbesko"? Så er du velkommen til at sende en e-mail til kontakt@BallerupBiatlon.dk eller ringe til:
Peter Thøysen (29 72 36 61)
Christian Borch (23 60 06 80)
Asger Fischer Mølgaard (31 53 69 98)
Stævnet afholdes i samarbejde med blandt andet